 
Pleje og vedligeholdelse
Enheden er et stykke avanceret teknologi udformet i 
et gennemtænkt design, og den skal behandles med 
varsomhed. Følgende forslag hjælper med at beskytte 
din garantidækning.
•
Enheden må ikke blive våd. Nedbør, fugt og alle typer af 
væsker eller fugtighed kan indeholde mineraler, der 
korroderer elektroniske kredsløb. Hvis enheden bliver 
våd, skal du fjerne batteriet og lade enheden tørre 
fuldstændigt, inden batteriet indsættes igen.
•
Enheden må ikke anvendes eller opbevares i støvede, 
snavsede omgivelser. De bevægelige dele og 
elektroniske komponenter kan blive beskadiget.
•
Enheden bør ikke opbevares i varme omgivelser. Høje 
temperaturer kan forringe det elektroniske udstyrs 
levetid, ødelægge batterierne og få plastmaterialet til 
at smelte eller slå sig.
 
P l e j e o g v e d l i g e h o l d e l s e
79
•
Enheden bør ikke opbevares i kolde omgivelser. Når 
enheden vender tilbage til normal temperatur, kan der 
dannes fugt i enheden, og det kan ødelægge de 
elektroniske kredsløb.
•
Forsøg ikke at åbne enheden på anden måde, end det 
er angivet i denne vejledning.
•
Undgå at tabe, banke på eller ryste enheden. 
Hårdhændet behandling kan ødelægge de interne 
kredsløb og finmekanikken.
•
Rengør aldrig enheden med stærke kemikalier, 
rengøringsmidler eller stærke opløsningsmidler.
•
Mal ikke enheden. Malingen kan blokere de bevægelige 
dele og forhindre, at telefonen fungerer korrekt.
•
Brug en blød, ren, tør klud til at rengøre linser, f.eks. 
linser på kamera, nærhedsføler og lysføler.
•
Brug kun den antenne, der følger med telefonen, eller 
en anden godkendt udskiftningsantenne. Enheden kan 
blive beskadiget, hvis der anvendes en antenne, 
foretages ændringer eller tilsluttes tilbehør, som ikke 
er godkendt, og det kan være ulovligt i henhold til 
lovgivningen om radioudstyr.
 
P l e j e o g v e d l i g e h o l d e l s e
80
•
Brug opladere indendørs.
•
Opret altid en sikkerhedskopi af de data, du vil beholde, 
f.eks. kontaktpersoner og kalendernoter.
•
For at nulstille enheden fra tid til anden og sikre optimal 
ydeevne skal du slukke enheden og tage batteriet ud.
Ovennævnte gælder for både enheden, batteriet, opladeren 
og alt ekstraudstyr. Hvis en enhed ikke fungerer korrekt, 
indleveres den til nærmeste autoriserede servicevirksomhed 
til service.
Skraldespanden med kryds over betyder, at 
produktet i EU skal afleveres et særligt sted, når 
det ikke længere anvendes. Produkterne må ikke 
bortskaffes som usorteret kommunalt affald. 
Se produktets miljødeklaration eller de landespecifikke 
oplysninger på www.nokia.com, hvis du ønsker yderligere 
oplysninger.
 
Y d e r l i g e r e s i k k e r h e d s o p l y s n i n g e r
81